UNO Spil

Spil UNO her på hjemmesiden. Kan du komme af med alle dine kort? Prøv nu.

Er du også vild med UNO? Giv os et plus og et like:

Hvad er UNO Spil?

UNO Spil er et kortspil, der oprindeligt stammer fra USA. Til spillet bruges en række specielle UNO-kort i modsætning til almindelige og gængse spillekort. Konceptet bag spillet bygger på kortspillet Olsen, hvorfor UNO også kan betragtes som en variant af dette.

UNO Spil består af fire rækker af farver: rød, grøn, blå og gul, samt tal fra 0 til 9. Der er også to “æres-kort” i hver række, hvorpå der enten står “spring over”, “træk to” eller “retningsændring”. Ydermere, så er der også to specielle sorte kort; “joker” og “joker - træk 4”. Et sæt UNO-kort indeholder to kopier af hvert almindeligt kort, undtagen 0, som der kun er ét af per række af kort. Spillet indeholder desuden 4 kopier af “joker” samt 4 kopier af “joker - træk 4”. Se mere her.

Når spillet starter, så gives der 7 kort til hver spiller, mens øverste kort i stakken skal vendes for at starte en såkaldt afsmidningsbunke, hvor spillerne skal smide deres kort. Hvis der vendes et specialkort i starten, så betragtes det blot som om det er kortgiveren, der har smidt det respektive specialkort. Spillet går herefter ud på, at hver spiller skal smide et kort som matcher den pågældende farve eller tal, der passer til det øverste kort i afsmidningbunken - hvis ikke han/hun kan dette, så er der mulighed for at smide et “joker”-kort eller et “joker - træk 4”-kort. Hvis en spiller ingen muligheder har for at smide et kort, så skal vedkommende tage et kort fra bunken. Det er desuden også tilladt at samle et kort op fra bunken, selvom man er i besiddelse af et kort, der faktisk kan smides. Når en spiller har smidt et kort eller taget et nyt kort op fra bunken, så bliver det næste spillers tur - i UNO Spil kan man selv bestemme om man spiler med eller mod uret.

Man spiller UNO Spil indtil en spiller har smidt alle sine kort, og denne person er dermed spilets vinder. Når en spiller kun har ét kort tilbage i hånden, så skal han eller hun sige “UNO”. Hvis dette glemmes, så gives der en straf på to kort, hvis en af modstanderne opdager det. Hvis ikke, så får den respektive spiller ingen straf - i samme ombæring skal det desuden fortælles, at der heller ikke gives straf for fejlagtigt at sige, at en spiller har glemt at sige UNO Spil.